be¡kant
be¡kastet| be¡kant | be¡kastet |
adj. _ 2.led: ´¡kasè/´¡kasèt/´¡kasèr (K 6.1) alm.; ´¡ka·sèÛ, ´¡ka·st Thy.
[NVJy, MVJy (±S); spor. i VHanH; se kort; syn.: be¡kajet]
 |  Tæt afhjemlet |
_ kun i flg. forb.: bekasset med = belemret med, befængt med, hjemsøgt af; velforsynet med. ¡hwans æ ¡de fo èn ¡tòsk, hon æ blÒwn be¡ka·sèÛ mæ = hvad er det for et fæ, hun er blevet belemret med (som kæreste). $Torsted. A hå vot så bekasset med Gigt = jeg har været så plaget af gigt. Fur. vi er så be¡kasè mæ rå§tèr = vi er så plaget af rotter. $Vroue. Han war bekasser mæ Lus. Hards. (ironisk:) han er saa bekasset med Penge (= velhavende). Thy. \ (hertil:) be¡kasse = belemre (med) [spor. afhjemlet]
| be¡kant | be¡kastet |
| Sidens top | |