bejtel·kølle

be¡kant

be¡kajet

adj. _ 2.led: ´¡kaj¶è Vends; ´¡kajè Als; *´kaj Him´Ø.

 Næste betydning

1) = vanskelig at komme til; indfiltret i andet; (om ting) [jf. ØMO.] *NSamsø. *Læsø.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) bekajet med = belemret med, befængt med, plaget af (om menneske, dyr, afgrøde etc.) [Vends (± sydvestligste del), Læsø; spor. i Him, MVJy og SVJy´S; se kort; syn.: be¡kasset, be¡ladt]

Tæt afhjemlet

röwwen uw i klÉtti er så bekaj¶je mæ låpper = rævene ude i klitten er så befængte med lopper. AEsp.VO. _ (overført:) de er da en lije Tjælling, hanj er bekaje me = det er da en led kælling, han er belemret med. Lars.Ordb.112. bekaje me e grumme gal Sinj = belemret med et grumme galt sind (dvs. meget hidsig). Lars.Ordb.112. (om overlegen person, der mener sig klogere end andre:) Han er saa bekaje med Klogskab, saa andre ikke kan være i Nærheden af ham. VennebjergH. \ (spec.:) bekajet med kulde = stærkt forkølet. *AEsp.VO.

 Forrige betydning

3) = ør, forvirret; beruset [spor. på Als og Sundeved] Æ var hielt bekaje åv værmt den dav, vi fæk æ fok = jeg var helt bekajet af varme den dag, vi fik fokken (dvs. fik det sidste korn i hus, jf. Èfok). AlsNH.

bejtel·kølle	be¡kant
Sidens top