be¡gynde
be¡gær| be¡gynde | be¡gær |
subst. _ 2.led: ´¡gøñ¶èls (el. analoge former med samme udtale af den trykstærke stavelse som i »be¡gynde, blot med stød på ´ñ/n/j mv.) alm.; ´¡gøñèls Hards´SV; ´¡gyñèls Sønderjy´SØ (K 1.1). _ genus: fk.
[spredt i Østjy´N og ´M, spor. i øvrige Jyll (± SSlesv); syn.: be¡gynd]
= rigsm. (talemåder:) En sød Begyndelse gi’r tidt en sur Ende. Kok.Ordspr.131. de hae æn bre begjønels, mæn fæk æn smal æ·nj (dvs. begyndte godt, men endte skidt). ØHanH. \ (spec.:) til en begyndelse = i begyndelsen [spor. i Østjy´M, desuden $Vroue og $Tvis]
| be¡gynde | be¡gær |
| Sidens top | |