be¡gyndelse
be¡gære| be¡gyndelse | be¡gære |
subst. _ 2.led: ´¡gjæ¿r alm. (også ´¡gi¶èr $Darum); ´¡gji¿r, (ældre) ´¡gja¿r Han´Ø. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
[< rigsmål]
1) = ønske, forlangende [kun i anførte kilder fra Han og Mors] Schade.31. de ær met begjier å blyw i huwse så læng a løwer = det er mit ønske at blive i huset (på aftægt), så længe jeg lever. ØHanH. mi sist be¡gjæ¿r = ¨ mit sidste Ønske (på dødslejet). Skyum.Mors.II.194.
2) = hang, lyst [spor. i SVJy] de æ skamle, te han haaer faat saaen en be¡gjær for brændven = det er skammeligt, at han har fået sådan en hang til brændevin. GørdingH. di tæj¶èr èt e§t mæ bègjæ¿r ¨ = man skal nøde det i dem, f.eks. om dårligt el. usmageligt foder til kreaturerne. Vestjy (F.II.721).
| be¡gyndelse | be¡gære |
| Sidens top | |