be¡gærlig

be¡gå

be¡gøre

verb.

[spor. i Nørrejy; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: over·begøre]

_ kun i flg. forb.: begøre sig = svine sig til (oftest med ekskrementer). No haa den slim Ung begior sæ igien = nu har den slemme unge begjort sig igen. HBrøchner.ca.1810. (overført:) Han har begjort sig, siges f.Ex. om Den, der har lokket en Pige, og er derved kommen i ondt Rygte. NVDorph.1833. \ (hertil vel også:) be¡gjort. hañ bløw så begjo¿r = beskidt eller besmurt af Fnat. *VHards.

be¡gærlig	be¡gå
Sidens top