be¡gøre
be¡hage| be¡gøre | be¡hage |
verb.
[spredt afhjemlet]
_ kun i flg. forb.: begå sig = klare sig (økonomisk, i samvær med andre, etc.). PæØwles.JyVV.19. di ka sajt be¡go¿ sè, fo di ¡hå¿è let i ¡ba©ªho¿ñèn = de kan sagtens klare sig, for de har lidt i baghånden. $Hundslund. (spec.:) haj wa no ¨ i ræjti gammel Tyrk; e´en Kvejfolk ku begoe sæ nærenstij de de bløv mørk = han var nu en rigtig gammel »tyrk; ingen kvindfolk kunne være i fred, når (at) det blev mørkt. Thise.SoG.92.
| be¡gøre | be¡hage |
| Sidens top | |