be¡gær

be¡gærlig

be¡gære

verb. _ 2.led: ´¡gjæ·r alm.; ´¡ji·r Vends; ´¡gji·r ØHanH; ´¡giè $Havbro, MØJy, $Give. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1, K 6.3) alm.; (præs.) *´¡gjæ¿ Sundeved; (ptc.:) ´¡gjæ¿r $Vroue; (forvansket:) *´gjaren Mors (jf. citat ndf.).

[< rigsmål; spor. afhjemlet]

= ønske, forlange. (vel spøgende:) hwa de siel gedulgt hår svår begjaren = hvad de selv i hemmelighed har ønsket svært (dvs. stærkt). PØrum.SG.27. \ (hertil:) be¡gæring = ønske, forlangende.

be¡gær	be¡gærlig
Sidens top