be¡fale
be¡fel| be¡fale | be¡fel |
subst.
[< rigsmål (militærsprog)]
1) = rigsm. [spor. i Nørrejy]
2) (overført) = leder i fastelavnsoptog; jf. Ord&Sag.1986.10ff. (børnene "gik soldat" fastelavnssøndag:) koµèn, fa·nèfø·rèn å be¡fa¿Ïèµsªmañ¶èn ¨ håÛ sæ·rÏi møÛ¶ pønt po¿ ¨ be¡fa¿Ïèµsªmañ¶èn to i¡moÛ pe·µèn å bøj te dan¶s åm awdènèn = kongen, faneføreren og befalingsmanden havde særlig meget pynt på; befalingsmanden tog imod pengene (som optoget fik i de huse og gårde, der besøgtes) og bød til dans om aftenen. *$Hundslund.
| be¡fale | be¡fel |
| Sidens top | |