befalings·mand
be¡fels| befalings·mand | be¡fels |
subst. _ 2.led: ´¡fe¿l SønJy´V (F.); *´fehl TønderH (Vendelbo.1852).
[< tysk; kun anførte kilder fra SønJy´V; syn.: befels·folk]
= indbudte hjælpere ved bryllup, omfattende (iflg. F.) 2 »bordpiger, 2 »redekoner, 2 brudepiger, 2 »skaffere og 2 »ledesvende, der alle skulle overvære vielsen. \ (også) = brudefølge. *TønderH (Vendelbo.1852).
| befalings·mand | be¡fels |
| Sidens top | |