be¡døje
be¡falde| be¡døje | be¡falde |
subst. _ *befael _ genus: fk.
[kun anførte kilder fra VisH (SønJy)]
= befaling. Mari hai edder hin Mooers Befael au loi se te Sengs = Marie havde efter sin moders befaling også lagt sig til sengs (dvs. var gået til ro). NHakstedSg (Anonym{.ca.1850). ValsbølSg (F.).
| be¡døje | be¡falde |
| Sidens top | |