be¡dærvet

be¡fal

be¡døje

subst. _ *bedøw, *bedæew _ genus: fk.

[muligvis sammenblanding af be¡svær og Ìdøje; spor. i Fjends´S, MØJy´V og SØJy´N]

= døje, besvær. (dengang) haaed di en grow bedæew mæ o kom ud aa¶et mæ hwæande = havde de stort besvær med at komme ud af det med hinanden. SØJy´N.

be¡dærvet	be¡fal
Sidens top