bane·stykkeÇbange

Se også Çbange (verb.)

Ìbange

adj. _ bå·µ NJy; båµ·/båµ (K 1.3) NØJy, MØJy, spor. i NVJy (Lyngby.Opt.); baµ· Djurs; båµ· SVJy; Ábaµ· alm. i TonalOmr (K 1.7); Ábå·µ $Rømø; Ábåµ· KærH; båµ· øvrige Sønderjy.

[< rigsmål; spredt afhjemlet (dog kun spor. i NVJy og MVJy); syn.: ræd]

= rigsm. JBloch.1807. LFogtman.ca.1810. (ironisk:) han ær it båµ· får¶ å løv· næ· Ûè kniv¶èr = han er ikke bange for at løbe, når det kniber. Ommers. Do æ nåk eµèn båµ· kå¿l ræj¶ få (= du er nok ikke bange for nogen ræd karl; siges) om den, der praler af sine kræfter, men fattes mod. Him´SV (Sgr.V.31).

bane·stykkeÇbange
Sidens top