bane·lap
Ìbange| bane·lap | Ìbange |
subst. _ 1.sms.led: *bå·n´ NVJy; bo·n´ Hards, SVJy.
[Hards og nordligste SVJy, spredt i NVJy, Han´V, Sall og Fjends, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: bane·lap]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= det stykke hals´ el. nakkekød, hvori et dyr stikkes ved slagtning. Boonstökke ¨ hvilcket gierne gives fattige folk, saasom mand selv ikke vel æder det, for det er saa blodigt. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). (overtro, med varianter:) Unge Mennesker maatte ikke faa "æ Baaenstøk", da de saa blev slemme te aa slaas. Thy. kuènèn sku pas èpo, te hon fÉk ej§t bå·nstø§kèn, fòr så kuñ hon nåk ej§t blyw fòlø¿st, så· di = konen skulde passe på, at hun fik ikke banestykket (¨), for så kunde hun nok ikke blive forløst (= føde barn), sagde man. Kvolsgaard.L.70.
| bane·lap | Ìbange |
| Sidens top | |