![]() | ![]() |
Se også bage (verb., ptc.), bagre(´) (adj., sms.led)
subst. _ (´er K 6.2:) ba·©è(r) NJy, Ommers, MØJy, NVJy (± Thy´N), Fur, vestkysten af Hards; ba©è(r) Him, MVJy (± vestkysten), SyJyÇ; bå·©è(r) Thy´N, DjursÌ, spor. som ældre form i øvrige NVJy, Midtjy og SydjyÈ; ba·©è/Ába·chè (K 4.2, K 1.9) Sønderjy. _ genus: fk. alm.; mask. 3KønsOmr (K 7.2). _ plur.: ´e (K 6.4).
\ Ìdog ba·©è(r) Samsø, Anholt; Çdog ba·©è Bjerre; Èdvs. i de områder, hvor »bage udtales med ´å´.
[alm. (dog kun spor. i Sønderjy´S); syn.: bækker]
= rigsm. Indtil ca. 1864 fandtes der ingen Bagere paa Landet, men Kagekoner eller Kagemænd gik omkring og solgte Kringler til Jul. Sundeved. \ (også:) om person, der varetager bagning som led i den alm. gammeldags husholdning. (talemåde:) En doven Bruer (= brygger) og en gesvindt Bager, det gir godt Øl og Brød. Kok.Ordspr.109 (andetsteds med varianter, fx brygger´ hhv. bager·pige).
![]() | ![]() |
Sidens top |