bagen·ost
bager| bagen·ost | bager |
subst. _ med sideformen bager·ovn (Østjy´N, Samsø, Vestjy). _ afvigende 1.sms.led: også bak´ Angel.
[formentlig < rigsmål, idet den ældre dialektbetegnelse er det usammensatte ovn; mht. forholdet bage´/bager´, se DF.XXIX.54; spredt afhjemlet]
= gårdens store ovn, i reglen opmuret i køkken, bryggers, ovn´ el. bagehus, og udover bagning af brød fx anvendt til tørring og røgning; nærmere om placering, konstruktion og brug se ovn; den murede ovntype afløses fra slutn. af 1800´t. af små komfur´ (og siden gas´)ovne, kun anvendt til finbrødsbagning; de overtager den ældre types navn, men vist kun i formen bage´; jf. ÅrsbDSprogn.1978.10f. Det var mandfolkenes arbejde at fyre op i bageovnen. Nogle steder fyrede man før bagningen udelukkende med »skudtørv eller »favnbrænde, andre steder udelukkende med lyng eller andet let materiale, atter andre steder først med tørv ¨ Under opvarmningen stod ovndøren åben, eller den var taget af, for at give træk. Når ilden var brændt ned, anbragtes gløderne (til genbrug) i komfur og evt. kakkelovne, asken blev raget ud, hvorefter der lukkedes for ovnen, for at støvet kunne falde, inden brødet kom ind. AEsp.VO.
| bagen·ost | bager |
| Sidens top | |