bøm·tiste
bønder·børn| bøm·tiste | bønder·børn |
Se også børren (subst.), byde (verb.)
subst. _ bön¶/bön (K 1.1) alm.; også (ældre) bö¿n spor. i Østjy. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: bönèr/bönè (K 6.2).
= rigsm. (bøn til gud; indtrængende anmodning). De skji¶èr ilÒw¶lèÛ ej§t swå¿r tit, te kja·borèns bön¶ åm¶ strå·ñeµèr blywèr hÒt = Det sker alligevel ikke ret tit, at kærboernes bøn om strandinger bliver hørt. Kvolsgaard.F.60. Morgentimen (dvs. i skolen) er i reglen helliget religionen; der begyndes med en bön¶ eller ¡fa·dèrªvo¿r. Skautrup.H.I.296. hæ hjælpè ¡hwær§kèn ræj¶n ælè ¡bönè, næj de maµlè ¡mo©, ¡så· a ¡præst = her hjælper hverken regn eller bønner, nej det mangler gødning, sagde præsten. $Ål. _ (talemåder:) Dæ hjålp hwerkèn Løn hæ Bøn = der hjalp hverken løn eller bøn. SØJy. Overfor en uafvendelig skæbne hjælper hverken ¡lön¶ hælè ¡bön¶. Vends. Bøn aa To·r hjælper een te Go·r = bøn og tåre hjælper ingen til gårde. Vends. (en del fiskere) hå¬t ¡bön¶ far di gik ¡u¿Û (= før de gik ud; på stranden el. på grundt vand). *Thy. *Bloch.VD.59. \ (også, ironisk) = ed, forbandelse. di bønner, Pier haj løst øwwer Musse´Carl, ejner sæ abselut intj te å koem på trøk = de bønner, Peder havde læst over Musse´Carl, egner sig absolut ikke til at komme på tryk. *Engelund.KletP.II.19. *Vends (F.IV).
| bøm·tiste | bønder·børn |
| Sidens top | |