børnsk
børren·bånd| børnsk | børren·bånd |
subst. _ med sideformerne bårren, børring, bårring, børm, bårm (hvis udbredelse fremgår af kort ndf.). _ a) børren (se kort 1):
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
børèn, börèn alm. (stedvis reduceret til bør(·)n, bör(·)n, spor. også bön); også bÒrèn Han; bødèn Him´NV (vsa. bønèn SletH); også børèñ Fanø, VSønJy´N; *børrend Ribe (TerpagerÇ.ca.1700);Ábö·rn $Rise; børdn $Fjolde. _ b) bårren (se kort 2):
 | Tæt afhjemlet |
bårèn alm. (spor. vsa. bår(·)n); *burren Varde (Tøxen.1698); bår¶èn $SSamsø, $Tved; bor¶èn $NSamsø; bor¶n $Voldby. _ c) børring (se kort 3):
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
børeµ Vends (vsa. bÒreµ, böreµ ´S), Han; bÒreµ NVJy; byreµ $Læsø; børeµ (spor. også böreµ, bør·µ) Sall, Hards´V, øvrige Midt- og Sydjy; børeµ/Ábøreµ (K 1.9) Sønderjy; *byrring Angel. _ d) bårring (se kort 4):
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
båreµ (spor. også boreµ) MØJy, NDjurs, Sall, Fjends, Ommers´SV, Hards´S, SVJy´NV, spor. i øvrige Nørrejy; bår¶eµ ØLisbjergH (MØJy´NØ); bor¶eµ $Gosmer. _ e) børm (se kort 5):
 | Tæt afhjemlet |
*børm Bjerre´S. _ f) bårm (se kort 6):
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
bår¶m (spor. også bor¶m) MØJy´S, SØJy´NØ. _ genus: fk. alm.; (i formen børring) mask. NØVends (K 7.2); (i formen børren) neutr. Him, spor. i Ommers; (i formen bårren) fem. $Voldby, $Tved, Samsø. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; (med tab af stød:) bor·nè $Voldby; bårèµè $Todbjerg; (u.end.:) bor·m MØJy´S, Bjerre (vsa. bör·m).
[jf. ODS. Børing]
1) = byrde; tyngde, vægt [spor. afhjemlet] Æ Børring wa saa stu, te de wa knibens, han ku knissel aa mæ en = byrden var så stor, at han knap kunne knisle af med den (dvs. flytte eller løfte den). Skyum.M.38. Men en ta’r jo si’ Torn, og en bærer si’ Born, / saalæng’ en maa her gaa og strid’ = men man tager jo sin tørn, og man bærer sin byrde, så længe man må gå her og stride. Aakj.RS.119. jeg har da ingen Born paa min Samvittighed for det. JKattrup.J.27. "Der er Born i et", siger man om Noget, der er saa tung, som En ved at anvende al Kraft, kan bære. SVJy. ¡Löjt å ¡de ¡Ne¶g! ¡De èr æ ¡Bør·n ¡í = løft på det neg, der er børren i (dvs. det er tungt). HostrupD.II.1.70. \ faste forb.: både læs/slæb og børren = en meget tung byrde, alt hvad man kan bære [spor. i Han, NVJy, MØJy og SØJy] A haad baade Lass aa Børring, aa wa hil fobjærre, da a kam hjæm = jeg havde både læs og børren og var helt udmattet, da jeg kom hjem. AarbMors.1926.103. Den Tid Smedden kommer hjem med Kullene, som han nok havde baade Læs og Borm i, saa han, at de var blevne til bare Sølv´ og Guldpenge. Elmgaard.T.103. _ (overført:) have børrenen over knæet = være ude af gæld, være ovre det værste (vel fordi det er værst at løfte en byrde det første stykke fra jorden) [spor. i Angel, desuden $Bov] Kok.Ordspr.68. SvGrundtv.GlM.III.216.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = så meget man kan bære (el. forke) på én gang; især om det, man kan bære i armene, en armfuld, en favnfuld; hyppigst i forb. som en børren ¡halm, ¡hø, ¡lyng, ¡træ; også om byrde båret på ryggen (i et reb over skulderen, jf. ryg·børren, børren·bånd). i gl. dage bar en husmand sommetider sit hø hjem i børringer (der blev båret i et reb over skulderen). AEsp.VO.I.114. Man kunde se gamle Koner foroverbøjet stavre afsted med en "Borm" Tros (= affaldsgrene). MØJy. Kan du ikke lige hente en Borm vand ind (dvs. 2 spande vand). MØJy. Eftermiddagsfoderet bestod ¨ af Hø, en passende "Borren" (Favnfuld) til hver Baas. Raunkj.VH.61. a tåw¶ èt i jæn¶ børèn = jeg tog det i én favnfuld. $Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
3) have/få børren på noget = få hold, tag på noget, som man skal bære [spredt i Nørrejy (± Sydjy´S), desuden $Hostrup] æn hå gu¿ børèµ po æn sæk ku¶èr, næ¿(r) æn fo æn gåt åp po æ na§k = man har god børren på en sæk korn, når man får den godt op på nakken. $Erslev. Ku a blot fo Boren aapo’ et, so ku a sajt bæ’ et = kunne jeg blot få børren på det, så kunne jeg sagtens bære det. MØJy. hwes do to nuèÛ i ¡hwæ ¡ho¿ñ hå do bejè ¡bår¶m ¡å¶ èt = hvis du tager noget i hver hånd, har du bedre børren på det. $Hundslund. de æ møj warm, men en ka lisså godt beholld æ frak o, så hår en bedst bårrn o’ en = det er meget varmt, men man kan lige så godt beholde frakken på, så har man bedst børren på den. SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = bunke, stor portion, mængde. èn børèñ ¡gamèl ¡gu·¬ pa¡píèrè = en børren gamle gule papirer. *Thy (DaDial.III.32). Jeg fik en vældig "Bårn Mællmad" (= mellemmadder) med. *Hards (HPHansen.Opt.). Æ ¡ha¶r en ¡he¶l Børn ¡Hel¶sènèr ¡mæ ¡te jær = jeg har en hel bunke hilsener med til jer. *HostrupD.II.1.70.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = dragt prygl. hå· dæ et’ wan Fålk i æ Næ·rhi’er, så hå· æ Dræng fåt en Bör·n Håk’ = havde der ikke været folk i nærheden, så havde drengen fået en omgang klø. *HPHansen.WG.23. *HostrupD.II.1.70.
6) (tage noget) i børrenen, (stå/komme med noget) i børrenen (el. lign.) = (tage, stå etc. med noget) i favnen el. i armene [spredt i ØSønJy og på Als, spor. i VSønJy´S] Ákom· mæ e ¡ba·n i e Ábör·µ = komme med barnet i favnen. AlsOrdsaml.38. Anmaj ho lich fåt e Bør’ing fuld = Annemarie havde lige fået favnen fuld (af blomster). HAlsinger. (JyTid. 29/4 1951). _ (overført, i talemåder:) mæ æ liv i æ Børn (= med livet i favnen), dvs. i stor angst. ØSønJy. hand sa mæ e Ábåws i e Ábör·ng = han sad med bukserne i favnen, var bange. AlsOrdsaml.38.
| børnsk | børren·bånd |
| Sidens top | |