bøh·kalv
böhmer| bøh·kalv | böhmer |
subst.
[< Çbøh]
1) = fantasivæsen til at skræmme børn med [Nørrejy, spredt i Sønderjy (±SØ); syn.: busse·mand 1, krog·mand] Næ¶r wi ha’ wat skidt, / de’ hæ·ntj såmæj tidt, / så kam dær i Bö·maj, wi oller ha¶ sit = når vi havde været uartige, det hændte såmænd tit, så kom der en bøhmand, vi aldrig havde set. Klastrup.T.43. der sidder en ¡bö·mañ i Brønden _ og hvor ellers Børn ikke må komme. SønJy´SV. (truende:) "no ska a hiñ§t æ ¡bö·ªmañ¶ te dæ!" = nu skal jeg hente bøhmanden til dig. $Vroue. han si u¿Û (= ser ud) som en bö·man¶. $Vorning.
2) = klump af størknet snot i næsen [spor. afhjemlet; syn.: busse·mand 2, bøh·kalv 2]
| bøh·kalv | böhmer |
| Sidens top | |