bøge·træ
bøgle| bøge·træ | bøgle |
Se også bøjle (subst.), bygl (subst.)
subst. _ (l/Ï K 4.8:) böw¶l alm.; bø©¶l, bÒw¶l Vends´S; bøw¶l Han; bøw¶l, bø©¶l NVJy, Hards´NV, Fjends (±N), SVJy; også *bywl Hards´V. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´èr Vends; bøw·l, bÒw·l, bø©·l (analogt med sing.) øvrige Jyll.
[1613: Bøggl VHorneH (RibeAmt.1932.141); beslægtet med vestnordisk bygill (= Ìbøjle, jf. Krist.JyF.IV.221); Vends´S, Han, NVJy, Him´V, MVJy, SVJy´N, spor. i Him´Ø og MØJy´V; se kort; syn.: byngel 1, Ìgulv 3, hokken, sti x, Ìhus 2 (slutn.)]
 |  Tæt afhjemlet |
= aflukke i stald (stedvis også i lade, sjældnere om udendørs aflukke); tømret løseligt op med bræddesider, brugt til føl, kalve, lam el. svin (stedvis også til vædder og so, før den skal fare). ¡uw· i wår ¡swen·sti ha· wi syw¶ bøw·l, å hwær bøw¶l ku rom· tij¶ swij¶n = ude i vor svinestald havde vi syv bøgle, og hver bøgl kunne rumme 10 svin. $Haverslev. _ (overført:) Da vil I vel ikke have vor Niels sat i Bøvl som (= sat i bås som, regnet for) et sølle Høved, udbrød han. Staun.UD.58. der war do sammel med flier’ Kalv’ af den samm’ Böwl = der var du sammen med flere kalve af den samme bøgl (dvs. af samme kuld, slags). JakKnu.CT.9. \ (spec.) = løst opført skur eller opstablet vold (fx af digetørv) til at danne læ. *$Tise. \ (også, forvansket:) Der gaar to store Grise´Søer inde paa Tærske´Loen med deres Bøvl! (= Griseyngel). *JakKnu.S.60f.
| bøge·træ | bøgle |
| Sidens top | |