bøglbøgre

bøgle

verb. _ bø©·l, bøw·l, böw·l etc. (analogt med bøgl). _ præs.: ´èr $Torsted. _ præt. og ptc.: ´t alm.; bø©·¬t $Torsted; ´èt Thy´N.

[< bøgl; spredt i NVJy og MVJy]

= lave en »bøgl. Schade.Mors.336. Vi skal ha ¨ bøgelt for en, te en eth sjel ka go ¨ ud = vi skal have bøglet for den (dvs. en kalv), så den ikke selv kan gå ud. Hards´NV. \ bøgle ¡inde = spærre inde, hegne ind [spor. i NVJy] (overført, om en brik til damspil:) ¡no fÉk æ èñ bø©¬t ¡eñ· (= nu fik jeg den bøglet inde), så den ikke kan flyttes. $Torsted.

bøglbøgre
Sidens top