bæssing·pæl

bæssing·træ

bæssing·stolpe

subst.

[< bæssing 2; spor. i MØJy´S og ´V, Fjends´S og SØJy´N]

= de stolper, som afgrænser »bæssingen for´ og bagtil. Gult anløbne af oljet Damp rejste Bessingstolperne sig mellem Baasene. AlbDam.NB.8.

bæssing·pæl	bæssing·træ
Sidens top