bæssem·sten
bæssing·fjæl| bæssem·sten | bæssing·fjæl |
subst. _ med sideformerne bæsning, bæsling, bæssem. _ udtale »kort, jf. også K 1.9; (desuden:) bej·slin $Voldby; *bæµsèl Fanø. _ genus: fk. Han, Vest- og SønderjyÎ; fem. $Voldby; neutr. Him{, MØJy, Bjerre (stedvis vsa. fk., vist i alm. yngre), Angel (i betydning 3). _ afvigende bf.: bej·sli¿n $Voldby. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìdog bÉsèµ $Lild; Çspor. skrevet *bessom, *besmer; dog beseµ $Torsted; Èi SVJy spor. optegnet med ´e´, jf. skrivemåden *bislinger RibeAmt.1928´31.142; ¢spor. også *bæstneµ GjernH; £spredt, især i ældre kilder bæj·sleµ/Ábæj·sleµ (jf. K 1.7); spec. Ábæsleµ $Øsby, $Løjt; Àspor. også Ábæ·sneµ; Îdog neutr. $Hostrup; {dog uvist om dette gælder i Him´SØ.
[1640: besseling (betydning 2) (SkastTingb.86); < Ìbås (muligvis tidligst i betydning 3)]
1) = stenrække i båsens kant ud mod »grebningen [Han, NVJy (± Thy´S), Him´SØ, spor. i øvrige NVJy; se kort; syn.: sæs x, sæssing x, sæt x, tilje x]
 |  Tæt afhjemlet |
beseµ = kanten ¨ mellem gulvet i båsen og grebningen, gerne sat af kløvninger: lange sten udkløvet af kampesten. $Torsted. Og "bessingen" i køernes båse blev også tit lavet af limsten. Man kunne godt se, hvor på stenen koen havde stået med bagbenene, for der blev efterhånden et par huller. Han (AarbThisted.1953.87). Han ¨ fodrede Bæsterne, der pustede i Hakkelsen og sparkede i Bessingen. Skjoldb.RF.I.43.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = skillevæg mellem båse, i alm. af bjælker og træværk; især i kostald, men sydpå i stigende omfang også i hestestald; jf. Skautrup.H.I.51 (ill.), HundredeAar.58f. (med foto) [Vestjy (±N), Sønderjy (± Fjolde), Him (±Ø), Ommers´V, MØJy´S, SØJy; spor. i øvrige Ommers og i Sall; se kort; syn.: bæssing·træ, bås·lad, mellem·træ, skytting, spile·træ, stænge x]
 | Tæt afhjemlet |
mellem Hestene var der kun en Bæsningpæl og en enkelt Stage til, mellem Køerne var der en hel Bæsning, en Flage slået sammen af flere Brætter. $Bov. Hestene havde hver sin Baas med høje Bæslinger imellem, saa at Hestene ikke kunne komme til at bides. Raunkj.VH.62. trækker det ud om aftenen mæ de si·st fu¶è (= den sidste fodring af dyrene), bankes der hårdt med forbenet på bæsnèµèn, så det høres ind i ¡fåÏkªståwèn, og manden siger da til karlen ¨: ¡be¿stèrèn ¡baµkè, de è ves po ¡ti¿èn, do komè ¡u¶èÛ å fuè ¡åw¶ (= hestene banker, det er vist på tide, du kommer ud at fodre af). $Hundslund. E boll sprang över e besning te den öjsen kue o den åjn sid’ åv e fuagang = tyren sprang over bæsningen til den parringslystne ko på den anden side af fodergangen. AlsKal.III.32. \ (også) = bommen, der afgrænser båsen foran ko (ud mod »fodergangen) [spor. i Ommers´V, MØJy´V og på Als] \ (også) = bindselet, en ko er bundet til båsvæggen med [spor. i grænseegne mellem Him´SV og Ommers´V]
Forrige betydning - Næste betydning
3) = lav skillevæg om svinesti [Hards´S, SVJy (± Fanø), spredt i Bjerre, på Sundeved og Als, spor. i MØJy´SV, i øvrige MVJy, SØJy og SønJy; se kort; syn.: balk 2.2, lad x, mellemskel x]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
E griis fa rundt i e sti, å dæ va jit dæ hoppe øve e besning = grisene for rundt i stien, og der var en der hoppede over bæsningen. AlsKal.IV.16. JCChrist.KPF.36. \ overført, i faste forb.: ride på bæssingen. Om en Mand, som ingenting er, hverken tysk eller dansk, siges, at han rider aa æ Bejsling ¨ (det er) ikke bedre som (= end) at sidde mellem to Stole. *Fausbøl.Branderup.85. *$Vodder. _ hænge over bæslingen = d.s. *Kok.Ordspr.54.
4) = bås [spor. i Angel; desuden i anførte ældre kilder] Bæssing = Baas, det Sted i Fæhuset, hvor Hornqvæget staaer. Him (Becher.ca.1815). SVJy (Anchersen.ca.1700). Meddeleren bruger også ¨ Ordet i Betydn. "Bås": go ¡op i è Ábæsnèµ. Angel´N.
| bæssem·sten | bæssing·fjæl |
| Sidens top | |
}){kind=link}