bæssebæssing

bæssem·sten

subst. _ med sideformerne bæsmer·sten, bæssing·sten. _ afvigende 1.sms.led: *besmèr´ Mors´N; spor. også bæseµ´

[< bæssing 1 (alm. i sideformen bæssem); spredt i Thy´N og ´M samt på Mors´N]

= en af kantstenene i kobås (ud mod »grebningen). Schade.32. Ude i stalden hed en række sten langs grebningen, på hvilke køernes bagben står, e »sæs, og de enkelte sten deri hed e bessemsti¶en. AarbMors.1919.100. Ær èÛ æn stÒ¬¶, dæ bø©ès, skal dær òså ¨ le©ès bÉsèµsti¶èn ni¶èr (de¶ æ låµ· klÒw·nèµèr o kåm·pstin hɬèr lij·mstin) = er det en stald, der bygges, skal der lægges bæssingsten ned; det er lange kløvede stykker (jf. kløvning x) af kampesten eller limsten. Kvolsgaard.L.22.

bæssebæssing
Sidens top