bæssing
bæssing·pæl| bæssing | bæssing·pæl |
subst.
[< bæssing 2; spredt i Vestjy (±N), Sydjy, spor. i Him´V, MØJy´S og SønJy; syn.: fyld·tømmer]
= bræt i skillevæggen mellem to kobåse (som forbinder »hovedpæl 1 og »Ìhalepæl). SprKult.XX.17.
| bæssing | bæssing·pæl |
| Sidens top | |