bær·tytte

bæsle

Se også bære (verb.), bære (verb.), bedres (verb.), ¢bisse (verb.)

bæs

subst. _ med sideformen bæse. _ bæs alm.; *bæ·s, *be·s BøllingH. _ genus: fk.

[muligvis beslægtet med svensk dialekt bässa (= falde tungt), bässa (= tyk skive); jf. også bæsen (sideform til persen); spor. i Hards´V]

= fedt menneske el. dyr; især brugt om kvinde. PKMadsen.Opt. Røjkjær.Opt. DSt.1905.36.

bær·tytte	bæsle
Sidens top