Se også bærme·mær (subst.)
subst.
[< bærme 1]
Person, som er kræsen eller forslugen m.h.t. mad: bærmetønde. *SVJy (DSt.1905.35). (om ko:) *F.IV.84.
bærme·stald
bærme·vognbærme·staldbærme·vognbærme·staldbærme·vogn