subst.
[< bærme 1]
Til Brænderierne hørte Bærmestalde, hvor man havde Køer, der malkedes samtidigt med, at de fededes. AarbRanders.1910.128.
bærme·mær
bærme·tøndebærme·mærbærme·tøndebærme·mærbærme·tønde