bærme
bærme·stald| bærme | bærme·stald |
subst.
[< bærme 1; spor. i Vestjy]
= fed kvinde. (kun sikkert afhjemlet i skæmtevise:) Tag du dig ej en tyk! en »bommerut, en bærmemær. Krist.Skjæmtev.139. \ også kaldt: bærme·sæk. *KThuborg.Harboøre.254. _ bærmese. *HimmerlKjær.1929.525. _ bærme·tønde. *Krist.Skjæmtev.140 (jf. også »bærme·tønde).
| bærme | bærme·stald |
| Sidens top | |