bændig
Ìbænke| bændig | Ìbænke |
Se også Ìbænd (subst.), Èbank (subst.)
subst. _ bæµk alm.; b浶k NDjurs, $Anholt; b濵k SDjurs, Samsø; også bæµ·k spor. i Him´V og Ommers. _ som 1.sms.led: se Çbænk(e)´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: »kort (med noter), jf. også K 6.2, K 1.5; (desuden:) b浧kè(r)/bæµkè/Ábæµkè (med ´er føjet til kortets plur.´former, dog med svind af evt. konsonantlængde) sideform spor. i Syd- og Sønderjy (syd for linjen A).
\ Ìogså bæµkèr Vends´S, $Læsø; Çpå grænsen til MØJy er noteret blandformen b浧ki; Èogså be·µk $Tved; ¢også bæµkiè, bæµkjè MØJy´M.
1) = rigsm. (siddeplads); jf. AEsp.GG.22, Skautrup.H.I.58. Det almindelige Bohave i en Dagligstue var i alt Fald tidligere et langt Bord, en fast (= fastnaglet) Bænk langs Ydervæggen og en løs Bænk, der kaldtes et »Forsæt. Vends. we dèñ betè be¿µk (for bordenden) dæ sa¿Û mañ¶èn i hu¿sèÛ = på den korte bænk, der sad manden i huset. Djurs. an ¡slæt ¡bæµk = en slet (= jævn) Bænk, dvs. en Bænk uden Læn; en sådan stod under Vinduerne i Dørnsket (jf. dørns). SønJy. _ (talemåder, med varianter:) hañ wa sè ¡ga϶, te hañ ¡slåw¶ i ¡bo¿rèt å ¡be¿Û i ¡bæµkèn = han var så vred, at han slog i bordet og bed i bænken. $Hundslund. væn æ kat ær í jæm·, spel æ møs å æ bæµk = når katten ikke er hjemme, spiller musene på bænken. $Agerskov. Om en, der er meget for Nyt, f.Ex. vil gjærne skifte Opholdsplads ¨ siges: Hans Røw klør nok atter nøj Bænkk (= hans røv klør nok efter nye bænke). SVJy. \ overført, i faste forb.: midt på bænken. midt å bænk, om noget der står midt mellem det bedste og ringeste. *GramH (ØSønJy). _ komme /blive sat på den lange bænk = blive glemt, forsømt. *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). _ sidde på varme bænke = varme bænke, ikke blive budt op til dans [spor. i Nordjy og NVJy] _ feje bænken = d.s. *GramH (ØSønJy). _ sætte (nogen) til bænks (el. lign.) = sætte til vægs. *SVJy (Anchersen.ca.1700). *SDjurs. \ (også:) om siddeplads i særlige arbejdssammenhænge. (om siddefjæl på væv:) *SønJy. (om bagtoft i båd:) *AMøller.BM.28.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om genstand, konstruktion etc., der ligner en bænk.
2.1) = kiste; kasse med låg; også tydeliggørende kaldt kiste·bænk, mad·bænk, gåse·bænk etc. [spor. afhjemlet] naar der ikke blev spist op ¨ gemtes den Rest i "Bænken" (vist = slagbænken, hvori der var indrettet et lille rum til madrester; jf. bænke·vælling). SØJy. Under Vinduerne i Dørnsken (jf. dørns) stod i de gamle Huse en Bænk, i hvilken der var Opbevaringsrum for Strømper, Garn og lign., undertiden også Linnedvarer. Siddefjælen fungerede som Låg. $Fjolde. På forstranden havde fiskemodtageren de såkaldte "bænke" anbragt, der såvist ikke blev anvendt til det, som betegnelsen ellers kan antyde. Nej, her blev der lagt fisk, efter at den af fiskere blev taget i båden og i rygkurve båret hen over stranden og læsset ned i bænken ¨ De (dvs. bænkene) var så passende høje, at de omkring stående kvinder lettest muligt kunne nå ind over dem, og tage fisken under behandling. AarbThisted.1971´73.352.
2.2) = bord, skammel el. andet underlag til arbejdsbrug; også tydeliggørende kaldt hare·bænk 1, tælge·bænk, vaske·bænk etc. [spredt afhjemlet] De tage til den Ende (dvs. for at fremstille et lerkar) en Klump ¨ Leermasse, og denne ælte de ¨ paa en Bænk, der i sin Skikkelse er paa ingen Maade forskiellig fra en almindelig Vaskerbænk. SVJy (Iris.1791.13).
2.3) = hylde; reol; stativ; også tydeliggørende kaldt kande·bænk, kar·bænk etc. [spor. afhjemlet] Man havde et Stativ eller Bænk, hvorpaa Fade og Redskaber ¨ brugt til Smørlavning ¨ blev lagt til Tørre. Sundeved. \ (spec.) = muret hylde langs væg (fx til fade i »mælkestuen). *$Give.
Forrige betydning - Næste betydning
3) om jordformation etc., der kan minde om en bænk (idet den er skåret, gravet el. skovlet til med en lodret og/el. vandret flade).
3.1) = tørvemasse, der er gravet fri for overjord; mere præcist kaldt tørve·bænk [spredt afhjemlet] Når grønsværen var skovlet af tørvejorden så langt, at der kunne graves, kaldtes det for en bænk. Sall. \ (spec., i forb. med »skæretørv) = den blok af tørvemasse, man afstikker ad gangen til videre opdeling i enkelttørv (og hvis tykkelse, målt på overfladen, bestemmes af den ønskede tørvelængde); jf. Hove.Tørv.81 (samt fig.72, 85 og 87). Føst bløw Graw¶n röj¶ aa øest, aa saa bløw ræ føest Bænk traj faa mæ Træjæ¶n ¨ Næ’ ræ ¨ wa sko op, ¨ saa bløw i nøj Bænk traj oe = først blev graven ryddet og øst (tør), og så blev den første bænk trådt for med »trædejern; når den var skåret op (i enkelttørv), så blev en ny bænk trådt af. NDjurs. retnok waar a saa træt o tekommen, da a haad faan den sidst Bænk op Løwerde Awten = rigtignok var jeg så træt og forkommen, da jeg havde fået (tørvene fra) den sidste bænk op (af graven) lørdag aften. JJacobsen.B.11. vi splittede Bænken løs med en almindelig »Klynespade, ved at gaa baglæns oven paa Bænken, og med samme Spade afdelte vi ogsaa Bænken ned i Tørvens Bredde; de afdelte Stykker kaldte vi for Knolde. Forhen udskar man altid (af knolden) de enkelte Tørv (medens man stod) i Graven, for i nyere Tid at gaa over til at kaste Tørvejorden op i ¨ Knolde (og) senere udskære dem paa »Læggepladsen. SVJy. Bænken ¨ havde en let Hældning mod den faste Tørvejord for ikke at glide ned. Him. \ (overført:) Hyw¶len på U·n ha skor Tuwwen wæk, så der blöw¶ i hji¶l Bænk å se på = hjulene på vognene havde skåret tuen (dvs. grønsværen) væk (i et lodret snit), så der blev en hel bænk at sidde på. *Læsø (AarbVends.1958.217).
3.2) = væg mellem tørvegrave; mere præcist kaldt mellem·bænk, vand·bænk [spredt afhjemlet] Når man begyndte på en ny "Tårregrav", skulde man altid lade "en Bænk" stå ca. 1 Alen bred mellem den gamle og den ny Grav, at Vandet (som havde samlet sig i bunden af den gamle) ikke skulde komme og ødelægge Arbejdet. ØSønJy. Mosen havde tidligere været "»pytgravet" (og) var fuld af "vældkilder" og bænke. VSønJy (SJyAarb.1897.207).
3.3) = stabel; blok (af tørv, neg, teglsten, gødning etc.) [spor. afhjemlet] Hedetørv lagdes (til tørring) i bænke ¨ med lyngsiden nedad; kun den øverste (kukmandstørven) blev lagt med lyngsiden opad. Hards. de fyrede i bageovnen med tørv og "flaw" (jf. Çflave 1), der blev sat op i to "bænk" med halm imellem inde i ovnen. VSønJy. ¡næ¿r ¡så ¡gwål¶è wa følt ¡åp te ¡bjæl·kèrn ¨ så blöw ¡ne·©èn såt ¡åp i ¡beñeµèr, å ¡de wel ¡sæj· i ¡bæµ·k po ¡tykèls mæ ¡aw·ªstañ¶èn i¡mæl· ¡spa·rèrn = når så gulvet (dvs. »korngulvet i laden) var fyldt op, blev negene sat op i bindinger, og det vil sige i bænke på tykkelse med afstanden mellem spærene. $Haverslev. Lippedetkarlene (dvs. de tyske gæstearbejdere fra Lippe´Detmold) var ogsaa Ovnsættere (på teglværket). Jeg saa her for første Gang, at Stenene blev sat i Bænke over hele Ovnen, d.v.s. paa Kryds og tværs hveranden Gang. Kragelund.GVF.49. Drengen ¨ stod oppe paa Møddingen og lagde den nysudkørte Gødning i Bænk", for at hindre Vind og Luft i at trænge ind i den. KSkytte.L.27. en mødding, hvor der skæres fra med en »møddingsav i balke eller bænke. Vends. \ (også) = strimmel af æltet tørvemasse, lagt ud til tørring, før den skæres i enkelttørv [spor. afhjemlet; syn.: Èbed 3]
3.4) = afsats i tørve´, ler´ el. mergelgrav (til æltning el. trinvis opskovling af materialet fra graven) [spor. i Vest- og Sønderjy] På en bænk (terrasse i lergraven) æltedes leret af kreaturer, når det skulle bruges til teglsten. $Torsted. Lettest gik det (med mergelbrydningen), hvor der var Mergel i en Bakkeskrænt, da kunne man anlægge en "Køregrav" og lade Hestene gøre det tunge Slæb ¨ Ellers gravede man et mindre Hul og anbragte "Bænke" ¨ paa den Maade, at man enten drev Jernstænger ind i Siderne og lagde Fjæl paa dem eller lagde store Bjælker over Graven og hængte Bænkene ¨ i stærke Reb. AarbHards.1949.44f.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = fag (i hus) [vel afsporing af betydning 3.3 (jf. citatet fra $Haverslev)] b濵k ¨ = fag i huset, fx. bænk til tørv, jf. »hælmtebænk. *SSamsø.
5) = skybanke i horisonten; tydeliggørende kaldt sky·bænk el. spøgende kællinge·bænk [MØJy´S, Syd- og Sønderjy (±Als, ±Angel), spor. i Midtjy (±Ø); se kort; syn.: Ìbakke 4]
 |  Tæt afhjemlet |
de ¡stæ¿r æn ¡bæµk i è ¡væ·stèn = der staar en Bænk i Vesten; Skydække, der gaar helt ned til Horisonten og er skarpt afgrænset ved vandret Kant. $Vodder. (vejrregel, med varianter:) nær a ¡su¶èl go ¡ni¶è i èn ¡bæµk ¨ så vel èt ¡ræj·n a ¡daw¶ ¡a§tè = når solen går ned i en bænk, så vil det regne dagen efter. $Give. Blich.XXI.249 (forfatteren kender muligvis betydningen fra HadsH).
| bændig | Ìbænke |
| Sidens top | |
}){kind=link}