bænk
Çbænk(e)´| bænk | Çbænk(e)´ |
Se også Çbænk(e)´ (sms.led)
verb. _ bæµ·k/bæ÷µk/bæµk/b浧k (K 1.5, K 1.6). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.1, K 6.2).
1) = sætte (sig) til bords; vise (andre) til bords [< bænk 1; spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy] MVJy (Windelin.1807). De æ gott, te wo Stuestow æ stue (= at vor storstue er stor), wi ka guskelov bænk baadde mawer aa fied (= bænke både magre og fede, dvs. alle). JKirk.NT.104. (talemåde:) I Aften bænker de, imorgen skænker de. Kok.Ordspr.148.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = stille bænke op; fylde (op) med bænke [< bænk 1; forældet] Højtideligheden (begyndte) omtrent på følgende Måde: Læreren bordede og bænkede i sin egen Bolig (etc.; jf. Çborde 1). *ØSønJy. Logulvet ¨ blev klædt og bordet og bænket. *Ussing.Erritsø.82.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = stable, stakke [< bænk 3.3; spor. afhjemlet] (om tørv på tørrepladsen:) Man brugte også at "rangle" dem eller "bænke" dem. Tørvene blev lagt i en lang række med et par tommers mellemrum ¨ derover lagdes igen et lag, ialt 5 lag. Han (AarbThisted.1962.78). di ¡bæµkè djè ¡mo© (= de bænker deres gødning), dvs. det sættes i bænke, afsnit for afsnit (i møddingen). $Bjerre. _ jf. også bænke ¡op (betydning 6).
Forrige betydning - Næste betydning
4) bænke sig (om skyer) = stå som en banke i horisonten [< bænk 5] æ River kjælèµèr di bæµkèr dæm = »riberkællingerne bænker sig. *$Agerskov. \ (også) være bænket = d.s. en saadan "Væg" som andre smaa Skyer staa paa: æ kjælèµèr æ bæµ·kèÛ, siges derom. *$Lødderup.
Forrige betydning - Næste betydning
5) bænke én noget på [muligvis overført < betydning 1, men jf. også Èbanke 4] bæµk jæn¶ nåwèÛ o¿ = ved sorg el. påtrængenhed få én til at købe noget, narre én til at købe noget; prakke på. *$Bjerre.
6) i faste forb. (med adv.). _ bænke ¡af = skære bænk af tørvemasse fri (til videre opdeling i enkelttørv) [< bænk 3] *$Vroue. _ bænke (¡)ned = d.s. [< bænk 3; spor. i NVJy] wi ¡bæµ·kèÛ ¡ni¶èr i è ¡pøt = vi bænkede ned i tørvegraven. $Torsted. _ bænke (¡)op. a) = skovle (noget) op via afsatser [< bænk 3.4; spor. i NJy og Vestjy´N] Senere gik man over til at gøre Graven noget større og ¨ danne en Afsats i selve Graven, hvorpaa der saa lagdes Brædder. Mergelen blev saa "bænket" op fra Afsats til Afsats. AarbHards.1949.45. dæ ¡æ så møj ¡sne¿, te wi ska ¡bæµ·k èÛ ¡òp = der er så meget sne, at vi ¨ må kaste sneen fra den ene afsats op til den anden osv. $Torsted. _ b) = anbringe i (høje) stabler, volde etc. [< bænk 3.3; spor. i NJy, NVJy´N og Bjerre] (når negene var bragt ind i laden) ¡så sku¬ èÛ ¡bæµ·kès ¡òp = så skulle det bænkes op (dvs. sættes i bænk). Thy. der har været så meget sne, at det var nødvendigt at bænke det op i flere meters højde. Fjends (Landboliv.I.44f.). _ c) = hente tørvemasse op i blokke [< bænk 3.1; spor. i NJy og Him] hvis man kastede et stort firkantet stykke tørvejord op, hed det: å ¡bæµ·k dæm åp, men man brugte også at kaste tørvene op enkeltvis. $Haverslev. bænk ¡tör¶rè òp (eller blot bæ·nk) = ¨ dele tørvestolpen med bænkspade i bænken og derefter lægge tørvene op på brinken. HornsH (AEsp.VO.).
| bænk | Çbænk(e)´ |
| Sidens top | |