subst.
[spor. i NJy og NVJy]
= særegen slags knude, vist »tyrkisk knob (jf. F.). (fiskernes drenge) ska wæn· dæm te¿ å knø§t æn bòsmañsknuw·Û = skal vænne sig til at knytte en bådsmandsknude. $Lild.
båds·mand
båke