avls·fortærer
avls·mand| avls·fortærer | avls·mand |
subst.
[Nørrejy, SønJy´N, spor. i øvrige SønJy]
= karl, der mere eller mindre selvstændigt står for driften af en gård (fx en præstegård); dog ofte blot anden betegnelse for »forkarl. Vider.II.59+121. paa di no stöer Goer der var e Avelskaali, der skul sæt di ajer Kaal i Arbes; haj var som i slavs Arbesforvalser, saa var Forkaali dæj der stu imel di ajer Kaal aa Avelskaali = på de noget større gårde, der var det avlskarlen, der skulle sætte de andre karle i arbejde; han var som en slags arbejdsforvalter, (og) så var forkarlen den, der stod imellem de andre karle og avlskarlen. Vends. naar han war taan nuer Steer hen, saa war er alti æ Avlskaael, der wa Mand o æ Goer. Saa maat’ vi lyj ham = når han (dvs. husbond) var taget nogle steder hen (dvs. var hjemmefra), så var det altid avlskarlen, der var mand på gården; så måtte vi adlyde ham. Bundgaard.BGM.34. Æ Mand saat we æ Aawwerborænn, saa saat æ Awlskaal aa æ Ajenkaal aa søhn niretter = manden sad for den øverste bordende, så sad avlskarlen og andenkarlen og sådan nedefter. AarbMors.1926.93. Pe’r begyndte som "»Lilledreng" i en Gaard, avancerede til "»Stordreng", "»Trediekarl", "»Andenkarl", "Avlskarl", som blev alt betroet. SJyAarb.1941.225. \ (spøgende) = mindreårig søn på gården [spor. i NJy, MVJy og SVJy] nå, er ¡de så aw¶lskòò¶li? siges spøgende, når man hilser på husets ældste dreng. AEsp.VO.
| avls·fortærer | avls·mand |
| Sidens top | |