avinds·mand
a¡vis| avinds·mand | a¡vis |
adj. _ å·ñsi, å·ñsè Hards´Ø, Sydjy´N og ´M; aw·nsi, aw·nsè Fjends, Hards´SV, Bjerre; spor. også *avnset, *avensi(g), *avensyg
1) = tvær, vranten; pirrelig; umedgørlig [spredt i Hards´Ø og Fjends´S, spor. i øvrige MVJy (±NV), NØJy (± Him´N), MØJy´S og Sydjy´N, desuden i ældre kilder fra øvrige Nørrejy; syn.: avindlig] Plesner.1807. Melsen.1811. Hvis Børnene ikke kan komme ud og lege paa Grund af daarligt Vejr, saa kan de blive lidt "sure" eller "Auendsygg". Hards. awnsyg = en som er utilpas og pirrelig. ENiels.Vive.202. En awnsyg kælling er trættekær og vanskelig. Him. han wa så å·ñsi© = så hastigvred. Hards (HPHansen.Opt.). \ (spor. også, med udsporede betydninger, fx:) Avindsyg, bruges i Jylland for: misfornøjet, mistrøstig, bedrøvet. HCLyngbye.1812. den kow vel snår kall, den æ ve o blyv åånse = den ko skal snart kælve, den er ved at blive urolig. Hards. han war hel awense, han ku e’t bestem sæ (= han kunne ikke bestemme sig). Hards.
2) = misundelig, begærlig (etc.) [vel < ældre rigsmål; spor. afhjemlet] (i eventyr:) Store´Vestre var nu bedst til at snakke med Kongen, men alligevel blev Lille´Vestre med Tiden den gjæveste, og saa gik Broderen og blev helt avenset over det. Krist.JyF.V.139.
| avinds·mand | a¡vis |
| Sidens top | |