avindligavind·syg

avinds·mand

subst. _ 1.sms.led: å¿ñs´, *åñs´

[ca. 1450: (plur.) awns mæn (Suso.20); spor. i ældre kilder fra Thy og Hards]

= overmand. å¿ñsman = den, der har overtaget, både i åndelig og legemlig henseende. $Agger. Dæ·r kam du i mæ di ŶeñsmanÛ = der kom du i med (dvs. op imod) din overmand. Hards (PKMadsen.Opt.). det bruges mest i Spøg: "Du ær mi Åñsmañ". Holmsland (Røjkjær.Opt.).

avindligavind·syg
Sidens top