avig	avinds·mand

avindlig

adj. _ å·ñlè

[jf. gammelsvensk afwundsligh (= misundelig), vestnordisk õfund (= misundelse); Hards´NV, spor. i Nordjy; se kort; syn.: avind·syg 1]

Tæt afhjemlet

= vranten, pirrelig; ondsindet. han er alti aanle om æ Maaer = han er altid gnaven om morgenen. SkodborgH. Gerne om en, som er noget vrippen: hand æ saa fæl aanle. SkodborgH. Den Hest er saa aandelig = så arrig, at ingen Fremmed tør gaae op i Spiiltovet (= båsen) til den. SkodborgH (Iris.1808.166).

avig	avinds·mand
Sidens top