avet·stykke
avindlig| avet·stykke | avindlig |
adj. _ a·wè alm.; awè(r) SallÌ; også *awwe Bjerre.
\ Ìlydligt sammenfaldende med avet
[< gammeldansk aw(u)gh, jf. norsk dialekt avig (= bagvendt), svensk dialekt avig (bl.a. = uvenlig, mut, tvær); Sall, MØJy´SØ og Bjerre (med tilgrænsende sogne); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= umedgørlig; gnaven; irritabel. Plesner.1807. han æ så a·we, te han ær it te å kom næ¶e te = han er så gnaven, at han ikke er til at komme i nærheden af (egl.: nær til). MØJy. ave = vanskelig, tvær, baade om Msk. og om Dyr (f. Ex. Heste, der er trevne og ikke vil lystre). MØJy.
| avet·stykke | avindlig |
| Sidens top | |