a·tagen
Çatling| a·tagen | Çatling |
Se også Çatling (subst.)
subst. _ med sideformerne efterling, ærtling. _ (»´ing:) a§tleµ/atleµ (K 1.4) Sydjy, Ringkøbing´egnen; *atterling Sall; ærtleµ $Aventoft, Sild.
[< vestnordisk arta, men (bortset fra formen ærtling) folkeetymologisk fortolket som Çatling (jf. DSt.1931.49f) el. sat i forbindelse med aftre 1, efter 1.2 (jf. ODS.); spredt i SVJy, spor. i øvrige Sydjy, i Midt- og Sønderjy; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: atling·and]
= lille vildand; krikand; jf. Brøndegaard.Fauna.II.47. Atteling, er et slags vildænder, som ere meget smaa, braagede, oc altid i vandet. TerpagerÇ.ca.1700. Man kendte ¨ Vildænder fra Moserne, men man kendte ikke Navn til de forskellige Arter udover, at man kaldte de smaa for At’linger, idet man troede, det var Individer, der var ruget for sent ud. HPHansen.HH.127.
| a·tagen | Çatling |
| Sidens top | |