Çat
Ìatling| Çat | Ìatling |
adj. _ 1.sms.led: a´ (vsa. a·´, å·´ HammerumH). _ 2.sms.led: ´tawèn alm.; også ´taw¶n spor. i HammerumH (HPHansen.WG., Steensberg.TN.).
[1.sms.led af uvis opr.; 2.sms.led < tage x; MØJy, Fjends´S, Ommers´S, MVJy´Ø, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; fortrinsvis i ældre kilder]
 |  Tæt afhjemlet |
= overrasket; bestyrtet; benovet. Ænle goeh han jo da hæn aa pikke aapo Vinniet i de han saaeh: "Kjesten! de æ mæ". Hon bløw saa atawn, som om begi hinne Huese saa haaj waaeh full ow røh Myre = endelig går han jo da hen og banker sagte på vinduet, idet han sagde: "Kirsten! det er mig"; hun blev så forskrækket, som om begge hendes strømper havde været fulde af røde myrer. Thomaskjær.TLH.7. ve æ Begraw¶ls blöw Fålk hij¶l å·taw¶n öw¶r o hø·r, te di hå· håj¶ sårn sjældn guw¶e o døgtig Mand imæld· dem, få de wa dæ engen, dæ hå· lå Mærk¶ te fa·r = ved begravelsen blev folk helt forbavsede over at høre, at de havde haft sådan en sjælden god og dygtig mand imellem sig, for det var der ingen, der havde lagt mærke til før. HPHansen.WG.12.
| Çat | Ìatling |
| Sidens top | |