Ìat
a·tagen| Ìat | a·tagen |
Se også Ìat (konj.)
part. _ udtale »kort (med noter); også (i enkliseforb.) è Østjy´M, Fjends, $Bov¢.
\ Ìspor. også æ; Çdog o $Agger, spor. på Holmsland; Èdog o $Lejrskov, *o ældre optegnelse fra Sild; ¢fx te¶ è = til at.
[formentlig med overgang til »og, hvor syntaktiske forbindelser kan opfattes både som side´ og underordning (se især pkt. 1´2 og 5 ndf.), jf. Langf.Sundew.86; mht. tilsvarende forhold i rigsmålet, jf. ODS.I.930f.]
1) (uden egl. betydning) foran infinitiv (og evt. underled), der anvendes som substantivisk led, som apposition el. som erstatning for en bisætning.
1.1) som signal for substantivisk led. de æ da e læt få dæ, o jen go o bæwel mæ et = det er da ikke let for dig at gå alene og bøvle med det (jf. bøvle 1). PIbs.MS.71. (om en "klog mand":) te å ¡må·n wa han ¡æ§ så ¡gu¶è såm a ¡præst = til at mane var han ikke så god som præsten. $Ål. _ (med overgang til og x:) di kañ it kom ¡samèÏ añt som å ska¬ ¡skæ¬s = de kan ikke komme sammen uden at de skal skændes (egl.: andet som at/og skal skældes). $Bov. de è æ§ så¿èn å ka kom· te = det er ikke sådan (dvs. just let) at (kunne) komme til. $Jelling. $Lødderup. _ (i få tilfælde ses bortfald af præp. til foran inf. som styrelse, måske pga. betydningslighed med konstruktionerne under pkt. 4 og 6 ndf.:) islætèÛ ka hwær·kèn hò¬· å weñ· hɬèr å spɬ·t o gå·rweñèrèn = islætten kan hverken holde (til) at vinde(s) eller at spole(s) af garnvinden. Kvolsgaard.L.92. ¡så sku è ¡kniw· ¡bru·©ès å ¡flå¿ ªmæ = saa skulde Knivene bruges til at flaa med. $Vodder.
1.2) som signal for apposition [spor. afhjemlet] de wa da ¡å èn må·Û å ta¶ èt o¿ = det var da også en (sær) måde at tage det (dvs. reagere) på. $Jelling. (konen kom med en øsefuld vand og hældte i den varme »søbekål), så sagde manden: de hå æ misæ a¬è höt fa·r å law fø· eñ· po æ bow¶r = det har jeg minsandten aldrig hørt før, at lave mad inde på bordet. $Ræhr.
1.3) som signal for reduceret bisætning [spor. afhjemlet] Haj trower aa wær i Fajens Pløg = han tror at være (dvs. at han er) en fandens karl. Thise.LS.I.61. _ (især i stivnede forb., fx:) hañ æ swæ¿r be¡teñ¶ksåm o èÛ bå¿rn å wæ·r = han er svært betænksom af et barn at være (dvs. i betragtning af, at han er barn). $Tved. hun war ¡åsè ¡juèrªmu¶èr å ¡sæj èÛ som de ¡ær = hun var også jordemoder, (for) at sige det som det er. Him (DaDial.III.42). _ (i talemåder og remser, med varianter, fx:) Ien Lyys aa brind / for jen Kiælling aa spind, / der æ sa’it ¨ möi aa vind = ét lys at brænde for én kælling at spinde (dvs. hvis man brænder ét lys for at én kælling kan spinde), (så) er der sagtens ikke meget at vinde. Mors (Molb.2). Der É Dreng’ å hyt æ Buld, / Der É Pigger å spind’ æ Guld = der er drenge, de spiller bold; der er piger, de spinder guld. Hagerup.Angel.185. \ (spec.:) i "akkusativ med infinitiv" (efter sanseverber) [spor. syd for rigsgrænsen; fortrinsvis i ældre kilder] så ¡læµ· èn kañ ¡hø·è æ ¡kær·nè å Áspreµ· (= så længe man kan høre Kærnerne at springe) må man blive ved med at tærske. $Bov.
Forrige betydning - Næste betydning
2) foran infinitiv i "sammensatte" verballed. (uden egl. betydning).
2.1) hvor de forudgående "hjælpeverber" mv. udtrykker aspekt, aktionsart etc. næ de vi¬· ræjn, så begeñt æ pøÏs å swe·Û = når det ville (dvs. skulle til at) regne, så begyndte pølserne (dvs. de røgede pølser ophængt ved skorstenen) at »svede. $Jelling. seÛ no ¡æ§ ¡dæ·è å ¡pjæ·f = sid nu ikke der at »pjæbe. $Give. Man bruger kun æ weµèr å spij·s (= plejer kun at spise vingerne, dvs. de store finner af fisken skade, jf. skade x). $Ræhr. dæçj æ ¡fa·rè å fa¬ ¡sam¶èÏ = den (en gammel Kiste) er færdig (dvs. lige ved) at falde sammen. $Gosmer. (med underforstået inf.:) da ska a rele strææv å hjem = da skal jeg sandelig skynde mig at (komme) hjem. ABerntsen.FA.45. (med underforstået hjælpeverb.:) når man siger: tak!, svares oftest: ¡et å tak = (du behøver) ikke at takke. Bjerre. _ (med overgang til og x:) Pigen ¨ war væ aa gjor rent i Kaaelkammeret = pigen var ved at gøre (egl.: og gjorde) rent i karlekammeret. SPJens.FG.29. a haar sjel prøvver aa vaat hær = jeg har selv prøvet at være (egl.: og været) her. APKrist.K.7.
2.2) hvor de forudgående "hjælpeverber" mv. udtrykker modalitet.
2.2.1) få at, have at, være at, »burde at [spor. afhjemlet] Nei! den Ting faaer han aa læ staae ve si Ward = nej, den ting får (dvs. må) han lade stå ved sit værd (dvs. være, som den er). And.GildeÌ.11. vi ku ¡så¿n ¡ha ¨ ¡tåw¶ ¡gåµ· å ¡go¿, så ku vi ¡hå èn ¡las = vi kunne sådan have to gange at gå (dvs. skulle gå to gange), så kunne vi have et læs (hø). $Ål. di mo da wæ· jistèr o feñ· = de må da være etsteds at finde (dvs. de må da kunne findes et eller andet sted). $Agger.
2.2.2) andre, mere ad hoc dannede "hjælpeverber" + at [spor. afhjemlet] De hæ dó it Behó ò tvihl å = det har du ikke behov (dvs. behøver du ikke) at tvivle på. Hagerup.Angel.100.
2.2.3) "egentlige hjælpeverber" + at [spor. afhjemlet] Han er så ræd, te han tør et å rest (= at han ikke tør ryste). AarbHards.1930.133. do ska h欶èr æ§ så¿èn å go å ska·v dæ = du skal heller ikke sådan at gå og skabe dig. $Jelling.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = for at (efter verballed med retningsangivelse). A war stawen op i Søwn aa hint æ Tuersaws = jeg var stået op i søvne for at hente saksen til (afskæring af) tjørn. Sall (SkiveU. 10/9 1915). ¡lartè blew lawè ¡uj¶ å bliè© = Lærredet blev lagt ud at blege. $NSamsø. ¡som· ªhaj ¨ èn ¡he¿Ï masè ¡små¿ ¡kaÏ· ¡eñ· å ¡æ¬§t èt = somme (dvs. nogle) havde jo en hel Masse små Kalve inde at ælte det (dvs. leret i en »trade). $Vodder. vi måt ¡go¿ ¡hi¶èl te ¡hu¶è o graw ¡wår¶m = vi måtte gå helt til Ho for at grave orm (til agn). $Ål.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = til at, tiltænkt at; i forb. have (nogen) at [spor. i Syd- og Sønderjy (fortrinsvis i ældre kilder), desuden enkelte optegnelser fra Midtjy (ved Krist.)] vi ska ha·n ¡dræµ ¡mæ a jaw ¡å· = vi skal have en Dreng med (på jagt el. ud til køerne?) til at jage på (dyrene). ØSønJy. vi hå·Û ham i gu¶èr å stek wo gri¿s = vi havde ham i går (til) at »stikke vor gris. Bjerre. Jeg havde en Husmand at tjene ved Navn Hans Peter. SØJy (Krist.DS.NyRk.VI.300). è Ápå·ñmèñ, hañ komè å Ápå·ñ = Pantefogden, han kommer (for) at pante. $Øsby.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = beregnet på at; anvendelig til at; som det var nødvendigt at (knyttet til substantivisk led). han ¡å¿r som han haj ¡e§t fån å ¡æ·r i ¡fjo·rtèn ¡dåw· = Han spiste, som om han ikke havde faaet noget (egl.: havde intet fået) at spise i 14 Dage. $Vodder. dÉ var ò¬Ér e me·sk å sij = der var aldrig et Menneske at se (dvs. man kunne ikke se et eneste menneske). Grønb.Opt.146. dæ wa jo èn hi¶èl di¶èl å å·rn, fa· så¶n èÛ ba¶l blöw hol¶t = der var jo en hel del at ordne (dvs. som skulle ordnes), før et sådant bal (dvs. en »legestue) blev holdt. NPBjerreg.Ommers.1. (med overgang til og x:) a haae slet it nue aah ska ha saa = jeg har slet ikke noget at skal have sagt (dvs. noget at bestemme). HHede.I.37. \ (hertil vel også flg. remse om rugens modning, med varianter:) Fier Ucher å skri’, fier Ucher å dri’, å fier Ucher å mons = (den skal have, man skal give den) 4 uger at skride (i), 4 uger at dræ (i, jf. Èdræ) og 4 uger at modnes (i). SJyMSkr.1937´38.70.
6) = (i henseende) til at (når man betragter pågældende (ting el. person) under en bestemt synsvinkel, ønsker at bruge den/det til noget bestemt etc.).
6.1) knyttet til vurderende adj. el. subst. (jf. pkt. 1.1 med eksempel på en beslægtet konstruktion god til at, hvor dialekten altid anvender præp.) [spredt afhjemlet] ¡iè©iªtræ¿ æ ¡håt å ¡arbit ªi¿ = egetræ er hårdt at arbejde i. $Houlbjerg. de vår èn ¡he¿Ï få¡nöj¶èÏs å ¡se¿ ªå¿ = Det var en hel fornøjelse at se paa. $Vodder. _ (hertil vel også forb. som:) a ka ¡it ¡si¿ å ¡lø·s = jeg kan ikke se (godt nok til) at læse. $Gosmer.
6.2) (ikke) være at [spor. afhjemlet] de è ¡sna it å hå¬ ¡u·è = det er snart ikke (til) at holde ud. $Bov.
| Ìat | a·tagen |
| Sidens top | |
}){kind=link}