ast·vild
Çat| ast·vild | Çat |
Se også Çat (part.), Èen (art.)
konj. _ med sideformerne atte, attede. _ a alm.; aÛ, a $Anholt; også (ældre) *ai Djurs (jf. ØH.1956.32); også at, atè Østjy´M, sj. i øvrige Jyll; også atèÛè HadsH og VoerH (MØJy).
\ Ìordet kan næppe betragtes som en genuin jysk udvikling < gammeldansk at thet (som foreslået i SprKult.XXVI.30ff.); det ses så tidligt som ca. 1700 i GldgsSkæmt.3ff. (skrevet *at, *ad) i stedet for ældre te, men optræder først mere talrigt 1830´1860 i kilder fra Østjy´M.
[formentlig < rigsmålÌ; sideformerne skal vist forklares som udvidelser af at med et enklitisk te, te de (jf. te x), parallelt med tilsvarende at´udvidelse (se ndf. efter planke); spredt i Vends (±S), på Læsø og Djurs, i MØJy´S og SØJy´NØ, spor. i øvrige Jyll (men hér vist altid opfattet som købstadspræget el. litt.); syn.: te x]
= rigsm. det vast var, at æ Uen var splet ai = det værste var, at Vognen var splittet ad. SØJy (HCMonrad.ca.1820). Hun æ saa pjaltet, at En ka si hinner baareste Krop (= at man kan se hendes bare krop). Horsens (NVDorph.1833). _ (eksempler på veksling mellem Çat og te x:) De vua ¨ unnele, te a kund kom mæ igjen, aa at de ent gik mæ, som jen a vuo Preist = det var underligt, at jeg kunne komme mig igen, og at det ikke gik mig som en af vore præster. ALimennchar.FB.298. hañ mint, a de wa bæst, te Ûè hañ kom = han mente, at det var bedst, at han kom. MØJy´S (optegnet ca. 1880). \ (også:) som (indholdstom) udvidelse af konj. el. relativt pron. (i lighed med te x); jf. AarbAarh.1931.82 [spor. i Østjy´N og ´M, desuden $Anholt] i ¡gamèl ¡da·w ¡så moÛ ¨ tæw¶èÛ ¡ekè hæµès ¡uj¶ te å ¡tærès ¡ujènªfår, færeñ aÛ ¡bå¿nèÛ ¡de war ¡de¿vt = i gamle dage, da måtte tøjet ikke hænges ud til at tørre(s) udenfor, førend barnet var døbt (og ikke længere kunne forhekses). $Anholt. di ¡ha·Û jo en ¡hakèlsmaªskin ¨ hur di ¡sjæl¶ ¡skar de¡he¿r ¡rowªhal¶m te ¡hakèls, som aÛ ¡hæj·stèn ¡di sku ¡hå¿ = de havde jo en hakkelsesmaskine, hvor de selv skar det her rughalm til hakkelse, som hestene skulle have. $Anholt. å hwafå a te dæn kalès så¿n, de æ ¡de a no hæ¿r wöl få¡tæ·l let om = og hvorfor den kaldes sådan, det er det, jeg nu her vil fortælle lidt om. Mols. _ (ved udeladelse af pron. el. konj. ser det da ud, som om at har antaget pron. el. adv. funktion:) ¡loµèn å ¡løwèrèn ¨ ¡de sku laws te ¡løwrªbålèr, aÛ wi ku ¡ha¶ å ¡e·Û = lungen og leveren (af det slagtede svin), det skulle laves til leverboller, som vi kunne have at spise. $Anholt. ¡fæ·r eñ ¡dæj¶ ¡tij¶, aÛ di kåm ¡te å ªbro·© ¡tow¶ = førend den tid, da/hvor de kom til (dvs. begyndte) at bruge uld. $Anholt.
| ast·vild | Çat |
| Sidens top | |