ase
asens·kæft| ase | asens·kæft |
Se også Ìasne (verb.)
subst. _ med sideformerne as, ask. _ a¿sèn/a·sèn (K 1.1) alm.; også (ældre) ò¿sèn Vends; også (ældre) å¿sèn øvrige Østjy, SVJy´NØ; også a¿s/a·s (K 1.1) Sønderjy (spor. vsa. as); a·sk $Fjolde. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm. (dog også fk. i $Vorning); mask. $Læsø (som skældsord til mand); neutr. el. fk. Sønderjy (hyppigst det første, sideformen dog altid neutr.). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; Áa·snè $Felsted (vsa. Áa·s), $Als.
[sideformen as formentlig < nedertysk aas (= ådsel; også anvendt som skældsord)]
1) = rigsm. (som skældsord el. jovial, rosende betegnelse for person, dyr el. ting). Han vår et ¡A¶sèn ve sin ¡Ku·n = Han var en Slubbert ligeoverfor sin Kone. HostrupD.II.1.20. æ Kaael war en Asen / te aa blyw færdig, nær hels de sku væer = karlen var et asen (dvs. en knag) til at blive færdig, når det ellers skulle være. VilbMøll.GJ.38. Jæns war et bomstærk Ŷsen å ku sli·Û få tow = Jens var en bomstærk karl og kunne slide for to. MØJy. Om en syg Mand kan det f.Ex. hedde: "han ær æt sælle as (= en sølle stakkel) "; om en gammel Hest; "å, de ær jo et gammel as". SønJy. de syede alt med Haanden og deres Remedier bestod af en mægtig Præsja’r, en Støk stu¶er A¶sen (= et mægtigt pressejern, et stykke stort asen, dvs. et gevaldigt monstrum), siger Maren ¨ en Del Naale og Kridt. HPHansen.GF.III.31. \ (også, i genitiv anvendt som adj.:) asens = pokkers [spor. i Syd- og Sønderjy] asens = saare dygtig til noget ¨ en asens Dreng te aa løjs (= til at læse) ¨ en asens Knæjt te aa find aa Løjer ( = til at finde på spillopper). SønJy.
2) (i ed) = fanden, pokker [vel dannet efter mønster af fanden, hvor ´en ikke opfattes som artikel; spor. i SØJy og SønJy] a¿sèn tei mæ ! = fanden tage mig. SønJy. de var a¿sèns! = det var som pokker! Vejle (F.).
| ase | asens·kæft |
| Sidens top | |