Ças

asen

Se også al·se (verb.)

ase

verb. _ a·s/Áa·s (K 1.9) alm.; også (ældre) ò·s spor. i Vends; også (ældre) å·s spor. i Østjy´M, desuden Holstebro (F.). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; også a¿sè(r) Vends, Læsø, Østjy´M; a¿s $Bjerre; også as SVJy. _ præt.: ´t alm.; også a·sèt MØJy´S. _ ptc.: a¿st alm.; a·st Vends, Læsø, SSamsø; a·sèt $Gosmer.

[spredt i Nørrejy, spor. i SønJy; syn.: asle, Ìasne, assie]

= rigsm. (manden til sin kone i barselsseng:) Do ka dæleme sag (jf. sagte x), do lege dier mæ en udhvilt Krop, mens vi ajer maa ase i¶et = du kan dæleme sagtens, du ligger der med en udhvilet krop, mens vi andre må slide i det. AarbRanders.1942.106. vi ¡a·st wos ¡fram¶ i ¡de ræsèm ¡vej¶è = vi asede os frem i det rædsomme vejr. $Hundslund. (talemåde:) Dæj åsind kommer tit lisså soor som dææj råsend = den, der slider (sindigt), kommer tit lige så hurtigt (frem til målet) som den, der raser. Krist.Ordspr.557.

Ças	asen
Sidens top