al·ryggetalsinger

al·se

verb. _ med sideformen a·se. _ 1.sms.led: al(·)´ alm.; også ål´ spor. i NØJy, MØJy og SVJy; a÷l´ Vends; a·´ Thy´S; å·´ Thy´N.

[1.sms.led er muligvis beslægtet med £al, Çadel, £al(´), men afviger på væsentlige punkter i udtalen fra disse ord; spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Sydjy; fortrinsvis i ældre kilder]

= stirre stift og vedholdende; betragte nøje. OBork.1814. Hun blev helt forbavset og stod med Skrabekniven i Haanden og alsaa paa dem. MØJy (Krist.BK.II.121). alsi¶è o jæn¶ som èn nys håÛ fåt yw¶n = stirre på en, som om man nylig havde fået øjne. Vestjy (F.). hwi står du sörn å alsi¿r o mæ (= hvorfor står du sådan og glor på mig?) siges til en som vedbliver at se på én. Hards (Røjkjær.Opt.). \ også kaldt: al·kigge. *SØJy (F.).

al·ryggetalsinger
Sidens top