artearv

artig

adj. _ å·rti, å·rtè alm. i Nørrejy; også årti spor. i MØJy; a·rtè/Áa·(r)tè (K 1.9) SønJy, yngre kilder i Nørrejy (vsa. arti); å·(r)tich $Fjolde.

 Næste betydning

1) = sær; underlig; løjerlig [< ældre rigsmål (jf. ØMO.); MØJy´Ø og Samsø, spredt på øvrige Djurs, i Bjerre, LBælt og ØSønJy´NØ, spor. i øvrige Østjy og i Hards; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

hon så da Áa·rtè uè = hun så da besynderlig ud. $Løjt. DÉ wa da årti nåk, huè dæn brÒknyw¶ æ blÒwèn òw¶ = det var da underligt nok, hvor den brødkniv er bleven af. MØJy. "det er et arte Tifold" (= sært tilfælde), siger man, f. Ex. naar En faaer en Sygdom, man ikke kjender. ØSønJy. \ (spec.) = underlig til mode, utilpas [spor. på Samsø] Den gang vi gik hjem, var vi lige godt noget årtige (pga. spøgeriet). Krist.DS.V.27. \ (spec.) = tungsindig, melankolsk. han gaar saa aartig (= melankolsk) omkring. *SSams. *MØJy (F.). \ (spec.) = forstyrret, småtosset. Mærget (= Margrete) blev siden årtig (= forkert, tosset) derover (dvs. over mandens død). *Krist.Anholt.49. *MØJy (F.).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = velopdragen, rar; oftest ironisk anvendt [< rigsmål; spor. afhjemlet] de ær æn ¡arti gång ¡wrøw¶l = det er en slem gang vrøvl. $Haverslev. han er vel nok en artig (eller køn) fyr, skal forstås modsat. SVJy. Det var ellers en artig (= ubehagelig) situation, vi der kom i. SØJy.

 Forrige betydning

3) = ordentlig, stor [spor. afhjemlet] han hoej vel nok en artig Bjørn o = (han havde vel nok) en ordentlig Rus (på). SVJy. \ (også, som adv.) = meget [spor. afhjemlet] pas ¡oa dat do ¡ek ¡bræñè dæ, få dæñ æ ¡å·tich ¡var·m = pas på, at du ikke brænder dig, for den (Kaffen) er meget varm. $Fjolde.

artearv
Sidens top