arne·kagearne·sted

arne·skød

subst.

[< Ìarne 4, skød x; spor. i MØJy og SØJy, desuden Vestjy (F.)]

= hele forhøjningen i den åbne skorsten, hvorpå ildstedet findes; arnested. Førend Pigerne gik til Sengs, skulde de rage Ilden ¨ paa Arneskjødet. Der blev paa Gløderne lagt et Par Tørv, og disse igjen tildækkede med Aske. AarbKult.1898.101. »Billinger di va gue ud i æ Kjøkken, di ku somti leg o lys o æ Aaenskøed saaen te vi ku spaaer æ Proes = tørvestumper, de var gode ude i køkkenet; de kunne sommetider ligge og lyse på arneskødet, sådan at vi kunne spare tællepråsen. SØJy. pigen kan sidde med sit arbejde (dvs. håndarbejde) på skorstenens arneskød. F.

arne·kagearne·sted
Sidens top