arne·skød

arne·sten

arne·sted

subst. _ afvigende 1.sms.led: også ån´ (ældre ån·´) Vends, Han, Him´NØ og Rougsø. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®ste, ´®stè spor. i Vends og Thy; ´®stèr $Darum (ældre form).

[ca. 1600: aanested (Ranch.Skuespil.177); < Ìarne 4; NJy (± Læsø), NVJy´N og ´M, Fur, Him´N og ´M, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: arne·skød, skorstens·skød]

Tæt afhjemlet

= arne, åbent ildsted i skorstenen. Aanste = det murede Ildsted i Køkkenet ¨ i Bunden af den store, aabne Skorsten, der altid var fuld af Sod ¨ Gryden ¨ hængte ned fra et Tværtræ i Skorstenen og var til at skyde op eller sænke. Kedler eller desl. uden Hank stod paa en Trefod. Der fyredes med Lyngtørv, som stilledes paa Kant omkring Gryden. Lars.Ordb.2. Mur jik fram a fæk Kaffetsjili hungen op øwer Illen paa Aanstee = mor gik ud og fik kaffekedlen hængt op over ilden på arnestedet. Vends. Sæt Do Dæ å æ A·nstæj, såm Do plæjèr van = sæt dig på arnestedet, sådan som du plejer. JMads.Hanved.59. (talemåde:) Hai æ ressen (= han er rejst) fra Aanste til Grugrë: Fra Kjøkkenskorstenen til Grubekjedlen (= gruekedlen), dvs. han har ikke været hjemmefra. Vends (CBruun.ca.1850).

arne·skød	arne·sten
Sidens top