a¡ras
Çarbejde| a¡ras | Çarbejde |
Se også Çarbejde (verb.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9. _ som 1.sms.led: se arbejds´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) el. stof´neutr. _ afvigende bf.: ´t $Læsø, ¡arªbe¿ÛèÛ $Anholt, $Tved. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìogså a÷r´ spor. i ´N og ´M; også ar(·)bi, ar(·)bè i ´M og (især) ´S, (yngre) *arbej ´V og ´S; Çogså ar·bè; Èogså (ældre) ar(·)beÛ, ar(·)bèÛ ´M og ´Ø; ¢også ar·bi i ´SV; £dog ar·bæj¶è $Voldby; også arbæjt Rougsø; også ¡ar·ªbe¿Û $Tved, $Anholt; Àspor. også arbi; Îdog ¡arªbejt $Hundslund, $Gosmer; spor. også arbèt; {dog *arrbed ABerntsen.; spor. også *arbit; }også ar·bèr Hards´NV (jf. K 6.1); Ì°også ar·bè, i ´Ø også arbè; ÌÌspor. også ar·be; ÌÇspor. også ar·bè; ÌÈogså (yngre) *arbej; Ì¢også (ældre) ar·bèr ´V; også ar·bèt $Mandø; også Áar·bèt $Øsby; også Áa·rbè, Áa·bè Als, Sundeved; også Áarbæjt, ´bajt Åbenrå, $Løjt, $Rise.
1) = rigsm. Æ arbid wa snåe de jennest, te vi håed nok å. Ja, o så sinngrejs = arbejde var snart det eneste vi havde nok af, ja og så »senegræs. SØJy. èn halemvesk sku èn åsè ¡ha te å te·ñ åp mæ i kåm¡fy¿rèt hwæ daw¶, de wa pi·©èns ¡arªbejt i ¡mörkªneµèn å snow¶ èn å dæn ræjti må·Û = en halmvisk skulle man også have til at tænde op med i komfuret hver dag, det var pigens arbejde i mørkningen at sno den på den rigtige måde. $Hundslund. Arbe fra morn te auten, o venn en saa haj skrubbet o skuret æ kjolle ette naretid, saa kund en faa et styk fedtebrød, tykt brød o¶ tyndt fedt = (jeg måtte, som tjenestepige i Åbenrå) arbejde fra morgen til aften, og når man så havde skrubbet og skuret kælderen efter nadvertid (= aftensmadstid), så kunne man få et stykke fedtebrød, tykt brød og tyndt fedt. SJyMSkr.1952.114. no hå han stañ¶èn o feÛ·lèt mæ de ar·be li·g sin i mån· = nu har han stået og fumlet med det arbejde lige siden i morges. $Lejrskov. æ haj ¡ar·bè mæ¶ å få ¡de ¡bröjt ¡u¶è = jeg havde arbejde med at få den (bi)brod (egl. stof´neutr.) ud. ØSønJy. _ (i talrige talemåder, med varianter, fx:) æn ska lign sint arrebæjd, dvs. man skal have dårlige Klæder på, når man har med et urenligt Arbejde at gøre. ØSønJy. Manneg Hender gör let Arbede = mange hænder gør let arbejde. Sundeved (Kok.Ordspr.115). Nær en er rask te set Mad, så ær en å rask te set Arbi = når man er hurtig til sin mad (egl. stof´neutr.), så er man også hurtig til sit arbejde. MØJy. Rask Arbe i Naahn´mannds Haahn gor læt o si o = rask arbejde i anden mands hånd går let at se på. Aakj.JF.120. Ne¶ Swol go ni¶r, ær Arbitjæ intj mi·r = når solen går ned, er arbejdet ikke mere (dvs. så er det næste dags arbejde, der tæller). Vends. \ faste forb.: gående/siddende arbejde [spor. afhjemlet] Hver Dag, når "de go¶i arbetj" (= det gående arbejde i mark, lade etc.) er forbi, skal man vaskes og klædes om. Vends. De war èÛ seÛèn a·rbèÛ, dæ it to håt po kræftèrèn, å dièfår wa de nå·Û, te man¶èn sjæl¶ to sæ o¿ = det (dvs. »løbbinding) var et siddende arbejde, der ikke tog hårdt på kræfterne, og derfor var det noget, manden (dvs. husbond) selv tog sig af. NPBjerreg.ÅOmmers.21. _ karls arbejde = arbejde, der kræver en voksen [spor. afhjemlet] hanj ær ejt anjten æn ¡dræng i¡no, mæn hanj ka gjø ¡kåls arbe = han er ikke andet end en Dreng endnu, men han kan gøre Karls Arbejde, siges om en stor, stærk og dygtig Dreng. ØHanH. _ (spøgende) kigende arbejde [< kige x; spor. afhjemlet] bø¿n å anè, dæ gjæ·n vi¬ gyè de ki·©ènt ¡arªbejt, næ¿è di anè slåw¶ mæ plej¶lèn = børn og andre, der gerne ville gøre det kigende arbejde (dvs. nøjes med at se på), når de andre slog med plejlen. $Hundslund. _ til lykke med arbejdet = hilsen til den arbejdende, når man går forbi [spor. i Nord- og Midtjy; forældet]
2) = behandling; forarbejdning [spor. afhjemlet] di ¡fæk jo èn ¡omªg嵶 ¡a·rbe i¡gjæn = de (opslåede brød) fik jo en omgang arbejde (dvs. æltning) igen. $Give. den Trojj hon hojj onne Arbit, vill hon gjæn ha farre te om annen Dawen = den trøje hun havde under arbejde (dvs. var ved at lave), ville hun gerne have færdig til den næste dag. Jyden.I.50. Ulden skulde være gjort i arbejde til jul (dvs. kartet og spundet). Krist.JyA.III.107. \ (spec.:) "gaae i Arbejde" siges (om) den Øl og Viin, der begynder at blive syrlig (dvs. begynder at gære). *HBrøchner.ca.1810.
| a¡ras | Çarbejde |
| Sidens top | |
}){kind=link}