ar
Ìarbejde| ar | Ìarbejde |
subst. _ med sideformen a¡røs. _ a¡rå¿s Djurs, HoulbjergH (F.IV.17); a¡rø¿s MØJy´M. _ genus: fem./fk. (K 7.2) el. stof´neutr.
[ca. 1570: røess (= larm, uro) (Ranch.KSH.76); jf. ODS. VII.Rus; 1.sms.led muligvis afsmitning fra a¡larm; Djurs, spredt i MØJy´N, spor. i Ommers og Hards; se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: agger¡vas]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= spektakel, larm; postyr. Djurs (AnonymÇ.ca.1825). Dæ wa saa mano Menesker, vi ku ent hørr, hva dæ bløu saa; dæ wa saan e Araas, dæ bløu roft aa komandiere = der var så mange mennesker, at vi ikke kunne høre, hvad der blev sagt; der var sådan en larm, der blev råbt og kommanderet. NDjurs. saan arøs di bøn holler (= sådan en arøs de børn holder), dvs. larm, spektakel. MØJy. da a bløw ve aa holdh Swenskeren i Struben, saaen han itt ku gjø mie Arøes, bløw dæ jo snaaet Rollehee = da jeg (som tilkaldt sognefoged) blev ved at holde svenskeren i struben, sådan at han ikke kunne lave mere ballade, blev der jo snart ro (i krostuen). MØJy (JyUgeblad.III.96).
| ar | Ìarbejde |
| Sidens top | |