Ìarbejde
arbejds´| Ìarbejde | arbejds´ |
Se også Ìarbejde (subst., sms.led)
verb. _ udtales i alm. som »Ìarbejde; ¡ar·ªbej· $Voldby; også *arbej SØJy´M. _ præs.: ´er (K 6.2), dog oftest med indskud af ´Û´Ì el. ´r´Ç; ¡ar·ªbej¶rè $Voldby; u.end. Als, $Bov. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1), oftest med indskud af ´Û´ el. ´r´ (jf. note 1´2) og med samme afvigende former som i præs.
\ Ìi Han, Him og NVJy (fx: ar·bèÛèr $Haverslev); Çi Sønderjy, på SSamsø, i MVJy´N og øvrige MVJy, SVJy og SØJy´S (fx: ar·bèrè $Lejrskov).
1) = rigsm. de fæk 1 kron om daven aa dje onne aa nætte aa arbittet fræ klokken sejs om muenen te klokken syv om avtenen, met po faamejen fek di øl aa brenvin te di melmajje di sjel haaj mæ = de (dvs. to medhjælpere til gravearbejdet) fik én krone om dagen og deres unden og nadver (= middags´ og aftensmad) og arbejdede fra klokken seks om morgenen til klokken syv om aftenen; midt på formiddagen fik de øl og brændevin til de mellemmadder, de selv havde med. SNiels.Søren.59. Dæh æ oltins en masse, dæh ska ordnes injen jul, få i æ søghen jul må dæh injt arbers. Dæh må natyrle foers i æ bås, å i æ køghen må di å søhr få, te oll fæh nave å æh, men sorn righte arbe må en injt gi sæ a mæ. Det æ jo helledav = der er altid en masse, der skal ordnes inden jul, for i »søgnejulen (dvs. mellem jul og nytår) må der ikke arbejdes; der må naturligvis fodres i stalden, og i køkkenet må de også sørge for, at alle får noget at æde, men sådan rigtigt arbejde må man ikke give sig af med; det er jo helligdage. VSønJy. guÛ gi¿r nåk fø·n, mæn vi må pinte ar·beÛ får¶ å fo¶ èn = gud giver nok føden, men vi må pinedød (selv) arbejde for at få den. Ommers. æ tæl er æt åe æ jovr ino, å så læng ka vi æt arbe = frosten (jf. tel x)) er ikke af jorden endnu, og så længe kan vi ikke arbejde (i marken). Thy. han ær e§t gu¿ te å ar·beÛ, dvs. de li·jèr e§t mæ ham = han er ikke god til at arbejde, det skrider ikke fremad for ham. Him (Lyngby.Opt.). _ (i adskillige talemåder, fx:) Han æder te han sveder aa arbedr te han fryser _ om den, som hellere vil æde end arbejde. Schade.164. Arbede sig træt, æde sig mæt, sove sig let; så er ’et ret (= det er den rigtige måde). Kok.Ordspr.104. Wi arbitjer får ås si¶èl (= vi arbejder for os selv), siges af dem der spiser. AarbVends.1935.122. \ (også) = slide, ase og mase [spredt afhjemlet] bo¿Ûèn (kom) te¶ å sleµèr, å så sak èn. Kræn Koµ fÉk æn o·r stokèn eñ¶ åj¶èr hans jÉn· òr·m, å så arbèÛèÛ hañ sæ i lañ¶ = båden kom til at slingre og så sank den, Kristen Konge fik en åre stukket ind under den ene arm, og så arbejdede han sig i land. Kvolsgaard.F.82. hans ¡kuèn håÛ ¡arbet ¡o¿ å ta ¡dæñ¶ ¡å¿ = hans kone havde arbejdet på at tage den (dvs. pletten) af. $Give. Æ hæhst ¨ lø dem i æ gesjerr å arbert mæ æ ben, sorn te di snar lø mæ æ lyv åh æ joe = hestene lagde sig i selen og arbejdede med benene, sådan at de snart lå med livet (= bugen) hen ad jorden. SprogfAlm.1985.123. \ (spec., upersonligt) = værke, smerte. de ¡arªbejtè ¡så¿n i met ¡høwè ¡hoçjªleÛ, de ¡æ så ¡howèn, a æ ræÛ, dæ ¡kom¶è èn ¡båÏèµ = det værker sådan i mit højre håndled, det er så hævet, (at) jeg er bange (for), der kommer en byld. *$Gosmer.
2) = behandle; forarbejde [spor. i Vends, desuden $Give] haj ¡ar·betjè hans ¡jo¿r får ¡wa¶©t = han bearbejder sin jord for lidt. Vends. dette Lærred, som min Kone selv har arbeidet. NLevinsen.FV.[K]8.
| Ìarbejde | arbejds´ |
| Sidens top | |