anø·bo
a¡postel| anø·bo | a¡postel |
adj. _ med sideformerne apartig, a¡parte, a¡partig. _ udtale »kort (med noter).
\ Ìogså ´i© $Tved, $Todbjerg; Çogså ¡a¡pårtè Vends; yngre ¡aªparte Thy´N; Èogså a¡pa·tich syd for rigsgrænsen og på Als.
[< nedertysk apart, apartig, apatti (fra fransk à part); formerne aw´, åw´ skyldes formentlig sammenblanding med Ìaf, og det samme gør vel hovedtryk på 1.led]
1) = særlig, speciel [spor. afhjemlet] Når Kornet er pillet på Pillekværnen (jf. pille x), kommer det ud ¨ i et særligt Kar eller ¨ èn ¡aªparti ¡spañ¶ dæ wè ¡law¶èt ¡te¶ èt (= en aparte Spand, der var lavet til det). MØJy. hwa mon dæñ¶ betè knæjt ska blyw te? få di ræjnt da mæj, te nåt apartè mot èr blyw· = hvad mon den bette knægt skal blive til? for de regnede da med, at noget specielt måtte det blive. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (som adv.) = særskilt; for sig selv; specielt [spor. afhjemlet] St. Bededag og Himmelfartsdag er ¡aªpartè ¡hælèªdaw· (= enkeltstående helligdage). Mors. Men det var hendes skik, at hver gang hun bagte, så bagte hun to kager aparte, og når de lykkedes, vidste hun, det gik hendes drenge godt. Krist.DS.IV.112. Fik du da ikke din Betaling aparte for æ Tørvemos’, spurgte Hans Nielsen. Aakj.VB.208. Paa den anden Side paastod hun (dvs. tiggeren) selv, at hun jævnlig bad en Bøn aparte for dem, der gav lidt rigelig (i almisse). Staun.UD.100.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = sær, mærkelig; afstikkende, usædvanlig. Do ær apaarte, ol annær Folk bruger da æn Theski = du er noget for dig selv, alle andre folk bruger da en teske. Him. Om de saa va i hans Kleidragt, saa haad han saan en apartig Maad aa kle sæ o = om det så var i hans klædedragt, så havde han sådan en aparte måde at klæde sig på. Laurb.RH.3. (talemåde:) Det er aparte Gryn, sa’ e Møller om e Muslorte. Kok.Ordspr.86.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = vanskelig, besværlig; kontrær; vranten [spredt syd for Limfjorden, spor. nord for] gamèl fålk ær 嬶ti gja·n let ¡apartè (= gamle mennesker er altid gerne lidt aparte), dvs. vanskelige i omgang. $Lejrskov. hon è it ¡te¶ å gy tè må·Û, hon ¡æ¶ èt ¡aªparti spe¡takèÏ = hun er ikke til at gøre til måde (dvs. til pas), hun er et apartigt spektakel (dvs. gnaven og umedgørlig). $Hundslund. \ (spec.) = kræsen [spor. i Hards] \ (også, især om børn) = vrøvlet, utidig [spor. i Østjy´M] Til et Barn, der på Grund af Træthed eller anden Utilpashed var urimeligt, kunde man sige: "Du er da så ¡aªparti i Dag." Dialektstudier.II.245.
5) (som forstærkende adv.) = ualmindelig; utrolig [spor. i Vends og Thy] haj hòr ¡spijst så ¡a¡pårte ¡månner ¡joorbær = han har spist eventyrlig mange jordbær. AEsp.VO. Aa saa er di smo Krawl da saa aparte kloeg, saa wims, aa ka’ siel klaae fu’ sæ = og så er de små kravl (dvs. grisene) da så ualmindelig kloge, så vimse, og kan selv klare for sig. JVKirk.VK.72.
| anø·bo | a¡postel |
| Sidens top | |
}){kind=link}